Bomuldsfabrikken

Boekenseries • 3 boeken

En storslået historisk fortælling om stålsatte kvinder, klassekamp og uudslukkelig kærlighed. Til alle læsere af Kathrine Wessel og Laila Brendens Fjeldroser.

Det er de brølende 1920'ere i byen Turku på Finlands vestkyst. Efter en ødelæggende borgerkrig i 1918, som fulgte i kølvandet på landets uafhængighed, er finnerne endelig ved at finde sig til rette i mere fredelige tider efter årtiers uro.

På Barkers bomuldsfabrik står den ildfulde Paula Barker over for en udfordring. Hendes familie har ejet den velstående fabrik i årtier, men nu virker fremtiden meget usikker. Da det viser sig, at Rikhard Falke, den unge og fremmelige ejer af Liittoinen Filtfabrik, har planer om at overtage Paulas arv, beslutter hun sig for at gøre alt, hvad der skal til, for at redde fabrikken. Men historien ser ud til at gentage sig, for pludselig opdager Paula, at modsætninger somme tider tiltrækker hinanden i uimodståelig grad ...

Kampen om bomuldsfabrikken er tredje bind i serien om bomuldsfabrikken, som udfolder Finlands fascinerende historie og er baseret på virkelige begivenheder og mennesker. Serien blev en øjeblikkelig bestseller i Finland.