Tulamo

Boekenseries • 3 boeken

Med Lys i virkeligheden afslutter Steffen Groth sin ambitiøse Tulamo-trilogi.

Tulamo-trilogien er ikke for børn og barnlige eller, for dens sags skyld, sarte sjæle. I første række er værket henvendt til den drevne, erfarne læser, men teenagere kan nu også være med i kraft af et hæsblæsende og meget bloddryppende plot.

De tre bind bringer først og fremmest mindelser om klassiske fantasy-værker som C.S. Lewis’ Narnia-fortællinger og J.J.R. Tolkiens Ringenes herre-trilogi. Der anslås imidlertid også strenge fra klassiske eventyr, ligesom der bliver fremmanet mytologiske visioner, som slægter de store europæiske eposser på. Men at Tulamo-trilogien tilhører den (post)moderne verden fremgår af, at der samtidig bliver leget med kronologien, perspektiverne og subjektets skrøbelige status i en grad, så man af og til også kommer til at tænke på Jorge Louis Borges’ fantastiske fortællinger eller Sven Åge Madsens ”Århushistorier”. At forfatteren har bestridt høje stillinger inden for lægevidenskaben lader sig heller ikke fornægte. Med sin blanding af lige dele poesi og positivisme må Tulamo i det hele taget siges at indtage en ganske unik position på fantasy-markedet.

Uddrag af bogen:

– Kumari har set dit armbånd! Selv jeg så det! sagde Tulamo.

– Du?

– Her fra skillevæggens intethed ser jeg næsten alt. De Tre Damer maler verden, som de vil!

– Hvis du så dem male, så du vel også, at de ville have dræbt mig, hvis jeg ikke havde vist dem det!

– Intet er, som det ser ud! Hvor mange gange skal jeg sige det!

– Sagde du også det til Natha?

Tulamo tabte sin underkæbe.

Om forfatteren:

Steffen Groth (f. 1949) har levet i mange virkeligheder – som familiefar, læge, underviser, forsker, ulandsarbejder, FN-diplomat og globetrotter.

3 van 3 titels

Je hebt alle boeken in de serie Tulamo weergegeven