(80)

Astrofysik for travle mennesker

audiobook & e-book


Universet er pĂ„ Ă©n gang vores hjem og en verden af enormt komplekse begreber. SĂ„ hvordan skal alle vi, der ikke har en grad i fysik, forstĂ„ det? Den berĂžmte amerikanske astrofysiker Neil deGrasse Tysons lille, charmerende bog Astrofysik for travle mennesker er skrevet, sĂ„ du og jeg kan fĂ„ en fornemmelse af vores vilde og smukke hjem, mens vi venter pĂ„ bussen eller morgenkaffen brygger fĂŠrdig. Her er alle de vigtigste idĂ©er og opdagelser, der ligger til grund for vores moderne forstĂ„else af universet, serveret med liv, vid og en humoristisk pen. Fra Big Bang til sorte huller, fra kvarker til kvantemekanik og mĂžrkt stof og jagten pĂ„ at opdage exoplaneter og finde andet liv i universet. Neil deGrasse Tyson er en stor formidler, der ikke alene kan forklare astrofysik, sĂ„ vi alle kan forstĂ„ det, men ogsĂ„ formĂ„r at sĂŠtte videnskaben ind i et stĂžrre perspektiv – og give stof til undren og eftertanke. Han opfordrer os til sĂ„ ofte som muligt at trĂŠde ud, lĂŠne nakken tilbage og kigge op i nattehimlen. Fortabe os i, hvor storslĂ„et vores univers er og sĂŠtte livet og kloden i et kosmisk perspektiv. Astrofysik for travle mennesker er grundlĂŠggende godt selskab – og efterlader en bĂ„de klogere, mere nysgerrig og fuld af forundring.


Narrator: Peter Carstens

Duration: