(37)

Bageriet i Brooklyn

audiobook & e-book


Thea er rejst fra familien hjemme i Kristiania for at arbejde for den rige og mægtige Vanderbilt-familie i Amerika. Drømmen er at tjene så meget, at hun en dag kan rejse hjem og købe familiebageriet tilbage.

Snart dukker Amanda op, den livsglade pige, hun delte kahyt med på rejsen over Atlanten. Amandas møde med Amerika har været langt mere brutalt end Theas, og hun har brug for hjælp. Da Amerika som bekendt er et land, hvor drømme kan gå i opfyldelse, satser de alt og åbner et bageri i Brooklyn. Men Amanda har sine egne planer, og Thea står snart i en umulig situation, der tvinger hende til at se sig selv med helt nye øjne.

Bageriet i Brooklyn er et fængslende møde med en verden af velstand, som den så ud for hundrede år siden. Det er en varm fortælling om drømme, venskab og kærlighed, men først og fremmest er det en fortælling om at finde sin egen vej og blive fri.

Bageriet i Brooklyn er andet bind i Ellen Vahrs trilogi om bagerdatteren Thea fra Kampen, som rejser til Amerika for at tjene hos den velstående Vanderbilt-familie og i mødet med det amerikanske eksperiment mister illusioner, vinder håb og griber muligheden for at skabe sig sin egen plads i verden.


Narrator: Karen Abrahamsen

Duration: