Arbejdet med udsatte børn i daginstitutioner er i høj grad prÌget af gamle tÌnkemüder og ikke-bevidste erfaringer. Med Bourdieus begreber felt og distinktion bliver det muligt at gøre op med denne ikke-bevidsthed og i stedet vende blikket mod nye omrüder. Ser man børnehaven som et felt med bestemte tÌnke- og handlemüder, bliver det muligt at reflektere over, hvorfor og med hvilke konsekvenser man handler som pÌdagog.