"Jeg kigger op ad papiret og ser ordet Danmark. MÄske er det ikke tilfÊldigt, at jeg har skrevet navnet pÄ mit land, mit fÊdreland (jeg skriver det sÄ ordet bÞlger op og ned), gamle Danmark. MÄske er det det, jeg gerne ville skrive om til Gerda og ikke kan forstÄ, fordi hun mÄske ikke ville fatte, hvad jeg mente. Men hvorfor ikke? Hvorfor sidder jeg og undervurderer Gerda, som jeg synes forstÄr det hele? Hun er sgu da netop for mig Danmark. Der lyder komisk: Gerda, Danmark. Men hun bÞrster sit hÄr hundrede gange hver morgen og hver aften, og hun er blond og lugter af . . . havskum."