Alle lo, og Bjørnvig, pü hvis bekostning de morede sig, følte sig mindre og mindre. Han havde lagt krebsen tilbage pü sin tallerken, og var ved at übne den. Den bevÌgede sig stadig. Var det kun ham, der kunne se det? Selv nür han fik kødet ind i munden, bevÌgede det sig. Det gennem-tyggede kød ormede sig pü en alt for bevidst müde ned gennem spiserøret. Han duppede panden igen, men servietten var opløst af sved og satte sig fast til hans ansigt i smü stykker.
Omgivet af endeløs ørken ligger byen fra dine vĂŚrste mareridt â en rustende industrifĂŚstning hjemsøgt af spøgelser og dĂŚmoner.
Undtagelsestilstand nĂŚrmer sig: Befolkningen er skrĂŚmt halvt til døde af grusomme âmadmordâ, hvor kød har angrebet sagesløse borgere.
Og i en kĂŚlder af bly sidder en mand og spinder sine historier, intetanende om den part han har i grusomhederne og det sorte mirakel, der stĂĽr for døren âŚ