(0)

Danevirkestudier. En arkæologisk-historisk undersøgelse

E-book


"På en lang række punkter har de sidste ti års forskning søgt at kaste nyt lys over begivenhederne ved den danske sydgrænse i løbet af det 9. og 10. århundrede. Det er i sig selv ikke underligt. Egnen her var ved oldtidens slutning den i både politisk og økonomisk henseende afgørende inden for det danske riges område, og hvad der udspilledes af store hændelser mellem Slien og Ejderen, fik derfor vidtrækkende betydning også for den øvrige del af landet. Hertil kommer, at det største danske fortidsminde og det, som for almindelig dansk bevidsthed spiller så overordentlig betydningsfuld en rolle – Danavirke –, ligger netop her."

Vilhelm la Cour fortæller om Dannevirkes store betydning for Danmarks historie. Han beskriver, hvordan forsvarsværket igennem tiden har forandret sig, hvilken rolle det har spillet i krigs- såvel som fredstid, og om Hedeby, der blev tabt og genvundet, før den endelig blev ødelagt.

Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.