"Det ideale hjem" handler om den unge dr.phil. Adam Malling, der har boet hos sin mor hele sit liv, efter forældrene blev skilt, da han var helt lille. Når han ser sin far i byen, kan han knap kende ham, og den far, der har spillet så ubetydelig en rolle i hans liv, kommer ved sit fravær til at definere Adam Malling som menneske.
"Det ideale hjem" var en provokerende udgivelse på sin tid, fordi den lagde op til diskussion af familieliv, matriarkat og kønsroller.
Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.
Johannes
7/31/2024
Dette er en novellesamling, eller små romaner, som forfatteren kaller det. Det ideale hjem vakte oppsikt i sin samtid ved sitt uortodokse syn på ekteskapet. Ifølge protagonisten i handlingen, botanikeren og biologen Adam skaper ekteskapet uoverstigelige vanskeligheter for kjønnene, især når det er barn med i bildet. (Her referers det til hvordan det er i dyreriket). Barna bør være hos kvinnen og moren, mannen skal ikke ha noe med barna å gjøre. Disse argumentene blir ikke tilfredsstillende rasjonelt forklart og løst i handlingen, særlig ikke etter at Adam selv blir forelsket i den unge Margrethe og stikk i strid med sin læresetning gifter seg med henne. Denne kjærlighetshistorien er temmelig slapt beskrevet, og jeg blir ikke overbevist, selv om hovedpersonen interesserer. Den fine språkføringen veier opp for den ufullstendige slutten. - Den aller første fortellingen, nedtegnet av "magister Glob", er en høyspent harselas over provinsliv på Jylland, som den naive svermer og København-student Petersen kommer til, og forlater, en erfaring rikere. Morsom. Et kjærlighetseventyr er også en godt skrevet novelle av Pontoppidan.- Den lengste fortellingen er Hans Kvast og Melusine, og handler om den selvsentrerte forfatteren Hugo Martens og hans nedgang og oppgang i det københavnske litterære liv. Forfatteren kaller det en Humoreske, og det er en ganske surrealistisk farse, krydret med stikk mot det kulturelle establishment.