”Ved Landevejen laa hans Hus,
en gammel Vadskel-Vej med Sus
af mange Storme, hver en Stund,
imellem Nibe og Hvalpsund.
Før der blev By laa Heden nær,
til alle Sider Lyng og Kær,
et aabent, udstrakt, dystert Land,
med Ris og Stargræs, Tørv og Sand.”
Johannes V. Jensens digt ”Dyrlægens Minde” emmer af kærlighed til hedens vilde natur fra den store digters hjemegn. Dyrlægen, der fortælles om i digtet, er Johannes V. Jensens egen far, Hans Jensen, som digteren skrev flere digte om både før og efter farens død. Digtet er på 44 strofer og udkom første gang i 1924.
Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) var en dansk forfatter og digter, der i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur. Han debuterede som forfatter i 1896 med romanen ”Danskerne” og udgav sidenhen en perlerække af romaner, noveller, essays, rejseskildringer og myter.
Johannes V. Jensen, der selv var billedhugger, udgav flere portrætter om den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Han modtog en lang række legater og udmærkelser for sit store litterære arbejde og var blandt andet æresdoktor ved Lunds Universitet og modtager af statens livsvarige kunstnerydelse og det anckerske legat. Johannes V. Jensen er særligt kendt for sin historiske roman ”Kongens fald”, der er optaget i Kulturkanonen.