(0)

En anden bog om Søfolket

audiobook & e-book


"Hvor er Mor? Det var Søfolkets krigsråb, når nogen kom hjem. Hvor er Mor? Mor skulle være der, ellers var huset ikke rigtigt. Man kunne ligesom mærke det med det samme. Far råbte det også, i samme øjeblik han kom ind ad døren: "Hvor er Mor?", "Mor er her, lille ven", kunne hun finde på at svare, og så grinede Far lidt flovt, og man kom til at tænke på, hvordan han havde set ud, da han var en lille dreng og gik i skole." 'En anden bog om Søfolket' er den anden bog i den korte serie om den uhøjtidelige familie med mor og far og seks børn, der sammen bor på landet.

Søfolket er en sjov familie med mor og far og seks børn, der sammen bor på landet langt væk fra byens larm og tæt på naturen. De er hverken velhavende eller har nye, smarte ting – men de har tid, nærvær og plads til hinanden. Forældrene giver børnene rum, og når ikke alting går, som det burde, er det også deres tro på hinanden, det unikke sammenhold og det, at de tager hinanden alvorligt, der bærer dem gennem vanskelighederne. De to bøger om Søfolket er oplagte familie-højtlæsningsbøger for alle aldre.

Franz Berliner (1930-2014) var dansk forfatter. Han blev student fra Horsens Statsskole og uddannede sig senere til radiotelegrafist. Franz Berliner fik sin debut med novellesamlingen 'Evelyn' (1954). Sommetider har det været i samarbejde med hustruen Bibi, at Franz Berliner har skrevet sine bøger, og deres tid på Grønland er ofte omdrejningspunktet. Mange af bøgerne henter stof fra grønlandsk mytologi og handler ofte om brydningen mellem fortid og nutid. Medmenneskelighed og de nære omgivelser omkring karaktererne er gennemgående temaer i forfatterskabet, og bag forfatterpennen fornemmer man tydeligt, at der ligger en forankret tro på, at et velfungerende fællesskab med andre og gode fælles oplevelser kan være en styrke, som kan få mennesker til at føle sig betydningsfulde og ønskede.


Narrator:

Format:

  • Audiobook
  • E-book

Duration:

  • • 76 pages

Language:

Danish