Gunnar Dyrberg skriver om sin barndom i 1920'erne under meget beskedne kĂĽr pĂĽ Vesterbro i København â om forĂŚldrenes kamp for at komme frem i verden og fĂĽ børnene videre samme vej â om skole- og studietid â om de mĂŚrkelige forestillinger om den verden, man som barn og voksen i 1930'erne fik bibragt â om hans voksende forstĂĽelse af ret og uret â og om uansvarlighed og ungdommelig vidtløftighed, før han under BesĂŚttelsen omsider blev optaget i modstandsgruppen Holger Danske.