(10)

Fange i Tibet

audiobook & e-book


Professor Carrows rejse for regeringen til Tibet frembyder en velkommen mulighed for hans datter, Vivian der ønsker at glemme en ulykkelig kærlighedsaffære. Hun beslutter sig for at rejse alene til søs, men turen bliver imidlertid mere farefuld og dramatisk, end hun havde ventet. Hun opdager til sin rædsel, at kaptajn Alexander, som hun mistænker for at være både morder og spion, også er om bord på skibet. Hun drømmer ikke om, at han kommer til at spille en så vigtig rolle i det net af farer og intriger, der venter hende i Tibet.

Barbara Cartland (1901-2000) var en engelsk forfatter til romantiske romaner, der er blevet solgt i adskillige millioner eksemplarer. Cartland udgav sin første roman i 1922 og har skrevet i alt 723 bøger, der er blevet oversat til 36 forskellige sprog. På grund af sin effektivitet i sin forfattergerning, er hun nævnt i Guinness rekordbog for flest udgivne bøger i løbet af et enkelt år. Barbara Cartland blev i 1991 hædret af dronning Elizabeth II som Dame Commander of the order of the British Empire til ære for Cartlands sociale og politiske bidrag, foruden sit forfattervirke, i næsten 70 år.