Marie Hammer blev i 1930'erne grebet af den tyske meteorolog Alfred Wegeners teori om kontinentalforskydningen, nemlig at de forskellige verdensdele oprindeligt hang sammen for sidenhen at glide fra hinanden.
Gennem et halvt ürhundrede har hun søgt beviser for denne teori gennem talrige rejser til jordens fjerneste egne: Grønland, Canada, Alaska, Mexico, Argentina, Chile, Ecuador, New Zealand, Hawaii, Pakistan, Tonga og Indonesien - for blot at nÌvne nogle af hendes ekspedtionsmül.
Hendes bevisførelse ligger paradoksalt nok pü det mikroskopiske plan: gennem indsamling af smü oribatider i de fem verdensdele, har hun sandsynliggjort teorien om dyrenes spredning ved kontinenternes bevÌgelse.
I bogen fortÌller hun om, hvad hun har opsuget af indtryk undervejs i form af naturbeskrivelser, møder med mennesker, fremmede moraler og medgang og modgang. Det er en naturhistorisk, geografisk og etnografisk ekskursion - medrivende og underholdende fortalt.