(0)

Fætrene

E-book


Husmusen har det godt i skovriderens hus. Den gnavne gamle skovriders datter er nemlig så sød, at hun lægger sukker foran musehullet, for at husmusen ikke skal tage af sukkerskålen. Alligevel er det først, da husmusens fætre, skovmusen og markmusen, fortæller om deres liv, at den forstår at værdsætte, hvad den har. Det er nemlig ikke alle mus, der har det lige let...

I Carl Ewalds eventyr møder vi den danske natur, dens dyr og planter på en ganske eventyrlig måde. Små som store vil nyde disse finurlige fortællinger, hvor dyrene får stemme, taler med træerne og klukker med vandløbene.

Forfatteren og journalisten Carl Ewald (1856-1908) havde en omfangsrig produktion, der strakte sig fra ironiske artikler i Politiken over debatterende samtidsromaner og historiske romaner til eventyr. Carl Ewald er også kendt for sin oversættelse af brødrene Grimms eventyr.