(0)

Jernalderen

E-book


"Men jernalderen er ikke bare elendighedens tidsalder, hvor vore forfædre i fortvivlelse greb til at forlade det gamle land – det er også den store guldtid, hvor ufattelige rigdomme som guldhornene og Gundestrupkarret blev lagt i jorden. Det er ikke bare de mishandlede moselig og de blodige krige, der bærer bud om denne tid, det er også gennem de århundreder, at det land og det folk skabtes, som i dag er Danmark og danskerne."

Midt imellem bronzealderen og vikingetiden finder vi jernalderen, som varede fra 500 år f.Kr. til 800 e.Kr. Mads Lidegaards bog handler om jernaldermennesket, dets livsbetingelser, tro og hverdag. Samtidig omhandler bogen de mange berømte fund af smykker, guldhornene og moselig samt de store begivenheder, der var med til at forme Danmark under jernalderen.

Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.