Kroppene, vi lever igennem, er som kroppene, vi møder â og elsker, begĂŚrer, frygter, afskyr, overser og udelukker â dannet af bĂĽde vener og hud, lunger, neuroner, skabeloner for køn og silhuetter for kulturel begribelighed. Det betyder ikke, at vores sprog eller vores kultur er det primĂŚre ophav til vores biologisk kønnede kroppe. Men det betyder, at vi aldrig kan henvise til en ren krop eller et rent biologisk køn, uden at vi samtidig foretager eller undergĂĽr en yderligere dannelse og formning af kroppen.
Det betyder ogsĂĽ, at vi mĂĽ undersøge of forstĂĽ de afmĂŚrkninger af kroppe, vi kalder køn og kønnethed, som en kontinuerlig og voldsom afgrĂŚnsning af kulturel begribelighed. En optegning af, hvad vi kan forholde os sprogligt og følelsesmĂŚssigt til. NĂĽr vi refererer til kønnets materialitet, er vi samtidig indlejret i spørgsmĂĽl om, hvilke kroppe der overhovedet fĂĽr lov at betyde noget. Hvilke kroppe, der er betydningsfulde nok til at blive genkendt, navngivet og hyldet som naturlige â og de kroppe bliver lige sĂĽvel dannet af hudens farve som af blodets og af begĂŚrets retning som af kønskirtlernes funktion.
âKroppe af betydningâ er Judith Butlers hovedvĂŚrk om forholdet mellem vores køn, vores begĂŚr og vores krop.