NĂĽr man placerer professor Steen Hildebrandt og bestyrelsesformand Michael Christiansen i samme lokale, falder talen hurtigt pĂĽ ledelse og lederskab. De har begge markante meninger om emnet samt mangeĂĽrige erfaringer â og derfor stĂĽr de nu sammen bag bogen Lederskab til tiden.
Det er i Lederskab til tiden, Michael Christiansen tager bladet fra munden og siger sin mening om ledelse i det offentlige i et skarpt opgør med New Public Management. Han mener, at vi skal frisĂŚtte det offentlige: âVi skal have et dygtigt finansministerium, der kan tage vare pĂĽ helheden. NĂĽr de blander sig i virksomhedsdrift, mangler de erfaring og indsigtâ. Og det er i denne bog, Steen Hildebrandt fortĂŚller ĂĽbent om den ledelsesresistens, som plager universitetsverdenen, selv nĂĽr den beskĂŚftiger sig med ledelse som fag: âFordi vi var kyndige, kunne vi punktere ethvert forsøg pĂĽ at vĂŚre seriøse omkring det ledelsesmĂŚssige i praksisâ.
I Lederskab til tiden falder et ord som âpligtâ i øjnene, ligesom Michael Christiansen og Steen Hildebrandt ikke er blege for at bruge ord som ânødvendighedâ og âmagtâ. De fortĂŚller ĂĽbenhjertigt om deres eget liv med ledelse â fra den første ledelse, der mødte dem i skolen, til den professionelle topledelse i store virksomheder, som de begge er en del af i dag. De behandler lederskab personligt, indefra og udefra.
Langsigtethed i ledelse er vigtigt, mener begge, og berører emnet fra mange forskellige vinkler, men erkender ogsĂĽ, at ânogle virksomheder er dømt til at dø.â, som Hildebrandt formulerer det. Og om DONG-sagen mener Michael Christiansen: âJeg er ikke imod opsplitning, men jeg er imod den opsplitning, der alene sker pĂĽ grundlag af kortsigtet økonomisk tĂŚnkning og uden langsigtede perspektiver.â
De taler om, hvordan en god forretningsmand ikke nødvendigvis er en god leder. Om ungdommelig kapitalisme. Om menneskelige forbilleder. Om autoritet. Om tid. Om ensomhed.
Lydbogen er indlĂŚst af Morten Runge.