Lotte Heise er sin egen, og det er hendes tro ogsĂ„. Som barn fandt hun tryghed hos den gamle, hvidskĂŠggede mand oppe i himlen, og det er stadig ham, hun beder til, nĂ„r hun â eller andre â har brug for hjĂŠlp. Men siden barndommen er der kommet flere ord og tanker til. Hendes tro er en levende stĂžrrelse, der henter sit indhold mange steder, og hun er ikke optaget af, hvad andre synes er rigtigt. Hun er i det hele taget modstander af rigide systemer og fordomme; begge dele forhindrer os i at fĂ„ Ăžje pĂ„ hinanden.
I denne bog fortĂŠller hun om barndommen, der var med til at forme troen, om den guddommelige musik og salmerne og om vigtigheden af medmenneskelighed og smil.