âJa, Kaj. Hvad hedder det, nĂĽr man adderer og fører tieren over?â
âĂh.â Blikket flakker ned mod kammeraterne, der tilsyneladende deler hans forvirring.
âDet hedder, Kaj ..!â LĂŚrerinden bøjer sig frem og banker med pegefingeren pĂĽ det lille ettal over totallet. âDet hedder, at der er ĂŠn i mente. Hvilket du burde have lĂŚrt senest i anden klasse. Det er muligt, der endnu findes dem i tredje fri mellem, som ikke har lĂŚrt det, men at en elev â en velbegavet og normalt ganske dygtig elev som du â i tredje mellemskoleklasse ikke kan huske at overføre menten, dĂŠt, min fine ven, er en katastrofe.â
NĂĽr man er kommet i mellemskolen, er der visse ting, man helst ikke skal kløjes i. Det gĂŚlder bĂĽde i forhold til lĂŚrerne og i forhold til kammeraterne. Og sĂĽ er der lige det med digtene â og Hanne med det lyse hĂĽr, der altid falder blødt ned mod hendes skuldre, Hanne med de blĂĽ øjne og den skĂŚve fortand ...
'og en i mente' følger drengen Kaj, som vi første gang mødte i 'ej sĂĽ svĂŚrt', og hans entrĂŠ ind i 1960âerne.