âParisisk spleenâ, eller âLe Spleen de Parisâ, som det originale vĂŚrk hedder, er en samling af korte prosaiske digte, skrevet af den legendariske franske digter Charles Baudelaire. VĂŚrket udkom for første gang i 1869, to ĂĽr efter Baudelaires død. Digtene kredser om eksistensens paradoksalitet. De mennesker, ting og steder, Baudelaire skriver om, er ikke kun gode og smukke, men rummer ogsĂĽ hĂŚslighed, perversitet og mørke krĂŚfter. Det er i foreningen af alt dette, i dobbeltheden og forfaldet, at skønhed og kunst kan blomstre frem.
Charles Baudelaire (1821-1867) var en fransk digter, kunstkritiker og oversĂŚtter. Han regnes for at vĂŚre en af de mest indflydelsesrige franske digtere i 1800-tallet, og udover âParisisk spleenâ, hyldes han isĂŚr for digtsamlingen âLes Fleurs du Malâ, pĂĽ dansk âHelvedesblomsterneâ, âOndskabens blomsterâ eller âSyndens blomsterâ.