(2)

Pramdragerne på Gudenåen

audiobook & e-book


De mange stærke mænd, der i 1800-tallet sled sig halvt eller helt ihjel som pramdragere på Gudenåen, er i dag næsten glemt. Men deres hårde liv og nødvendigheden af deres arbejde siger meget om Danmarks udvikling på både den økonomiske, sociale og kulturelle front. Hilmar Wulffs dokumentariske roman følger fiktive karakterer, der lige så godt kunne have været virkelige. Bogen er fyldt med uddrag fra 1800-tallets aviser, som sammen med historien tegner et levende og velfunderet billede af det hårde liv, pramdragerne levede, og de forandringer hele samfundet langs Gudenåen gennemgik i høj grad på grund af det gods, de slæbte med sig på prammene.

Hilmar Wulff (1908-1984) var en dansk forfatter, der tilbragte store dele af sit liv på rejser rundt omkring i verden. Disse rejser bragte ham blandt andet til Kina og Amerika, før han atter vendte hjem. Under den tyske besættelse i 1940‘erne deltog Hilmar Wulff aktivt i frihedskampen og måtte i 1943 flygte til Sverige. Det var først i denne periode, at Hilmar Wulffs forfatterskab reelt tog form, og blandt andet de mange rejser gav ham materiale til flere romaner, heriblandt "Sådan noget sker faktisk" (1943) og "Arbejdets sang" (1945). Hilmar Wulff modtog et væld af priser for sin litteratur, blandt andet Kollegernes ærespris, Nexøprisen og LO‘s kulturpris.


Narrator:

Format:

  • Audiobook
  • E-book

Duration:

  • • 153 pages

Language:

Danish