Vredens følelsesmÌssige stemning kender vi alle. Den bestür isÌr af en indre ophidselse og fjendtlighed over for den, vreden retter sig imod, og man gribes af en trang til at hÌvne sig og skade fjenden. Samtidig prÌges vi i vredens favntag af bestemte tankemønstre og fokuserer pü, at vi er blevet forulempet, forurettet eller pü anden müde generet af andre, der angiveligt er skyld i denne utilfredsstillende tilstand. Undertiden er tankerne nÌsten tydeligere end selve følelsen af vrede, sü man müske nÌgter at føle sig vred, men blot tÌnker, at man ikke vil finde sig i det, man er udsat for. I andre tilfÌlde er det den stemningsmÌssige side af vreden, der dominerer bevidstheden, hvor man bare bliver stiktosset, uden at man rigtig tÌnker over, hvad det egentlig var, der skete.