Nymphana
Aila er en ung lyselver, bosat pĂ„ den lyse halvdel af Ăžen Nymphana, der er placeret i dybden af bermudatrekanten. Hele sit liv har hun kĂŠmpet med tanker om, hvorfor hun ser sĂ„ anderledes ud end resten af sit folk, og hvorfor hun har krĂŠfter, som ingen af de andre lyselvere kender til. GabrĂl er en ung tjener pĂ„ perleslottet. Han er sortelvernes prins' hĂžjre hĂ„nd, og den eneste af sortelverne der har bevĂŠget sig over pĂ„ den lyse halvdel af Nymphana, af en anden grund end handel. Professor James Kingsford er et menneske og er forsker i paranormale fĂŠnomener pĂ„ Devry University i Florida, han har brugt det meste af sit liv pĂ„ at forske i fĂŠnomener og hĂŠndelser, der ikke kan forklares. De tre personers liv bliver under dramatiske omstĂŠndigheder bragt sammen, da de mĂ„ forhindre en krig, der ikke kun truer med at udslette elverfolket pĂ„ Nymphana, men ogsĂ„ hele menneskeheden, der er uvis om elvernes eksistens. Et kaplĂžb mod tiden begynder, da Aila, GabrĂl, og senere professoren, mĂ„ stoppe krigen fĂžr den begynder. Undervejs finder Aila ud af, at hun ikke er den, hun troede hun var, og hun afdĂŠkker hemmeligheder, der var ment til at vĂŠre gemt vĂŠk for altid. Nymphana er en historie om kĂŠrlighed, fordomme, eventyr og forskelligheder. En historie om, hvordan to folk der i uvisse tider har vĂŠret adskilt bliver tvunget sammen, gennem en 16-Ă„rig elverpige og en 17-Ă„rig elverdreng, der kommer ud pĂ„ deres livs eventyr. 267 sider. Om forfatteren: Julie Kristine Knudsen er fĂždt i 1988 og har boet forskellige steder i Danmark, Nordnorge og pĂ„ GrĂžnland, sammen med sine forĂŠldre og sin lillesĂžster. Hun har altid vĂŠret vild med naturen og fyldt med fantasi. FĂžr Julie kunne skrive selv lavede hun smĂ„ billedbĂžger og dikterede tekst som hendes mor skulle skrive ned til dem. Eventyr, fantasi og det at skrive har altid fyldt meget i Julies liv. Julie har bopĂŠl i Odense og studerer biomedicin pĂ„ andet Ă„r pĂ„ SDU. Uddrag af bogen "Med Ă©t hĂžrte de en dyb brummen. De sĂ„ skrĂŠmte pĂ„ hinanden. "Hvad var det?" hviskede GabrĂl. FĂžr Aila kunne nĂ„ at svare, lĂžd lyden igen, denne gang dybere og tĂŠttere pĂ„. Tornoksen hev panisk i rebet og skrabede med sin ene hov i jorden. En hĂžj, robust og firbenet skabning trĂ„dte ud fra det nĂŠrmeste trĂŠ. Dens muskler spillede under dens korte, stribede pels, dens gigantiske grĂžnne klĂžer var boret godt og grundigt ned i skovbunden. Dens store Ăžrer var fremadrettede mod de to elvere, og dens sorte Ăžjne stirrede lumsk pĂ„ dem. Den viftede med nĂŠsen, som prĂžvede den at opfange alle dufte, der kom fra dem. Den viste et flot sĂŠt grĂžnne, spidse tĂŠnder idet den fremsagde den dybe, rumlende knurren mod dem. Det var en suzne, en stor en..."