Med Benny Andersens bortgang i 2018, og få måneder senere Kim Larsens, døde to af Danmarks nationalskjalde. Måske de to sidste. Benny Andersen var musiker, ligesom Larsen, inden han blev berømt som digter, og det forhold prægede alt, hvad han lavede. I denne biografi tager Henrik Marstal læseren med på en rejse fra Benny Andersens opvækst i et arbejderhjem i 1930'ernes forstadskøbenhavn over de hektiske år som barpianist i 1950'erne og frem til de første digtsamlinger i 1960'erne.

Det store gennembrud kom i 1964 med digtsamlingen 'Den indre bowlerhat', og med LP'en 'Svantes viser' sammen med Povl Dissing blev han hvermandseje i 1973. En periode, som ikke desto mindre var præget af skilsmisse og eksistentielle kriser for Benny Andersen.

I 1980'erne og 1990'erne anslog han en mere politisk tone, og som en udpræget 'dansk' digter løb han undertiden sur i danskhedens drilske dilemmaer, hvilket flere gange bragte ham på kant med dele af publikum. Men ved udgangen af århundredet var han mere populær end nogensinde, da hans 'Samlede digte' udkom og blev alle tiders bedst sælgende lyrikudgivelse i Danmark.

Bogen her er en revideret og opdateret udgave af bestselleren 'Et liv ved klaveret' fra 2004. Den er baseret på en lang række samtaler med Benny Andersen såvel som med centrale personer i hans liv, heriblandt Johannes Møllehave og Suzanne Brøgger.