Det var så grueligt koldt, det sneede og det begyndte at blive mørk aften, det var også den sidste aften i året, nytårsaften.

I denne kulde og i dette mørke gik på gaden en lille, fattig pige med bart hoved og nøgne fødder; ja hun havde jo rigtignok haft tøfler på, da hun kom hjemme fra, men hvad kunne det hjælpe!

Det var meget store tøfler, hendes moder havde sidst brugt dem, så store var de, og dem tabte den lille, da hun skyndte sig over gaden, idet to vogne fór så grueligt stærkt forbi, den ene tøffel var ikke at finde og den anden løb en dreng med, han sagde, at den kunne han bruge til vugge, når han selv fik børn.