Amalie er en helt almindelig pige. I en helt almindelig familie med en mor og en far. Men en dag vågner hun op og finder en papmor på badeværelset. Og om eftermiddagen ringer endnu en på døren.
Næste dag fortalte hun det til Miranda.
What? sagde Miranda. En papmor og en papmor?
Ja, sagde Amalie
Og skal de begge to bo hos jer?
Åbenbart, sagde Amalie.
Jeg har bare en enkelt papfar, sagde Miranda. Han har overskæg og bor ikke engang hos mig og min mor.
Man vænner sig vel til det, sagde Amalie.
- citat fra bogen
Men Amalie når dårligt nok at vænne sig til det. For pludselig vælter det ind med papforældre!
Med vanlig varme og Fupz’sk humor sætter Dengang Amalie fik sindssygt mange papforældre det moderne børneliv på spidsen. Amalies far mener, at hun er en heldig kartoffel – for tænk bare, hvor kedeligt de havde det før. Men Amalie har pludselig sit at se til, for det giver en værre ballade ved aftensmaden, når alle de nye papmødre og papfædre ikke kan blive enige om, hvad de skal have at spise, og godnathistorielæsningen tager pludselig fire timer! Til forældredagen i skolen, hvor Amalies mor og far og papmødre og papfædre fylder det hele, må Amalie sætte foden ned.
