4.1(16)

Diagnose eller opdragelse : Børn med alle slags hjerner

Det bliver mere og mere nødvendigt for både forældre, pædagoger og lærere at kunne skelne børns adfærd. Hvad er hvad? Hvornår skal der stilles en diagnose og hvornår skal der opdrages – og hvad gør vi ved det? I dag skal der hele tiden tages stilling til om et barn der foretrækker at lege alene, som ikke forstår legekoder, og som ikke kan finde ud af andre børns signaler – er det en umoden 5 årig eller et barn med Aspergers syndrom. Har knægten som lige har raseret 7. klasse ADHD med for høj hjernestammeaktivitet, eller er det blot en frustreret 14 årig, hvis forældre skal skilles? Generelt er det at kunne skelne mellem børn med opvækstrelaterede problemer og børn med hjernedysfunktioner en stor mundfuld for de fleste uanset om man er forældre eller professionel. Deres adfærd kan for det blotte øje forekomme den samme, men den pædagogik som virker, vil være meget forskellig afhængig af den grundlæggende problemstilling. Derfor er viden om et barns normaludvikling stadigvæk et uvurderligt værktøj for pædagogen, læreren eller forældrene, ellers er man helt uden forudsætning for, at kunne afgøre om et barn er normaludviklet, lidt umodent eller forsinket i udvikling eller om der er tale om en decideret dysfunktion. Bogen præsenterer baggrund og symptomer på de diagnoser, vi støder på hver dag i børnehaven og i skolen. Den giver et bud på, hvordan vi håndterer dem og hvordan vi skelner børn med reelle dysfunktioner fra børn med opvækstrelaterede vanskeligheder. Bogen vil kunne læses af både forældre og fagfolk. Desuden vil bogen også kunne bruges til et hurtigt opslag om f.eks. ADHD, Autisme, Aspergers, Præmature børn, Opdragelse, To sprog, osv. ...