Ludvig Mohr, en kendt kulturpersonlighed, ligger uhelbredelig syg i en hospitalsseng, svævende mellem fortrøstning og håbløshed, fandenivoldsk trods og rolig selverkendelse. Gennem samtaler og dagbogsrefleksioner gør han sit forhold op til de syv kvinder, som på forskellig måde fulgte ham gennem væsentlige perioder af hans liv, som fik betydning for ham, og som han fik betydning for.

Indirekte bliver romanen herved et opgør med de almene moraldommes meget snævre skema for menneskelige relationer og samtidig en utraditionel tagen stilling til de problemer, de fleste mennesker før eller senere bliver stillet overfor.