Festen i Hvidebjerghus

De, der lever et langt liv, behøver jo ikke at slutte med at sygne hen. Det kunne jo også hænde, at nye tider gav nye muligheder, og med baggrund i erfaringerne i de mange forudgående år kunne der opstå en trang til at gå på de vilde vover. Med andre ord: Sæt en håndfuld aldrende, som tilfældigvis hører til samfundets mere privilegerede borgere, ind bag en høj ligusterhæk. Giv dem lidt held i sprøjten såsom et hoved, der ikke rammes af tidens største svøbe kaldet demens. Få dem til at åbne ørerne for ret tossede forslag, som kommer fra deres egen midte. Denne forfatter tror, at der er uudnyttede ressourcer blandt samfundets ældste, og når de har heldet med sig og ikke får for mange nedture, bliver der fest i gaden. Når de så tilmed er åbne for generationerne, der følger dem, begynder det først rigtigt at blive sjovt at være gammel.