Ord som identitet, værdier og danskhed lyder måske mere moderne end folk, men Ove Korsgaard argumenterer i marts måneds bog i Tænkepauser-serien for, at folkets status er dét, vi i realiteten strides om. Danmark er i dag en kampplads for meget blandede og modstridende interesser, hvor spørgsmålet om, hvad folket er for en størrelse, er et af de mest centrale stridspunkter. Globaliseringen, europæiseringen og multikulturen har pustet til ilden. Er vi for eller imod det danske? Er vi for eller imod de fremmede? Er vi folkevenner eller folkefjender? Vi mangler gode svar på de spørgsmål, fordi de er svære, og fordi nogle af dem er forkert stillet.
Ove Korsgaard vil med bogen skabe bedre muligheder for at navigere i det kaos, som ordet folk let medfører, og han diskuterer i bogen, hvordan køn, social og retslig status samt intellektuel formåen har betydning for, hvordan vi opfatter folk i dag. Tidligere var det ikke givet, at de mange f'ere - fattigrøve, forbrydere, fjolser og fremmede - var del af folkets politiske og nationale fællesskab, men gennem det tyvende århundrede har de fleste kæmpet sig ind i det gode selskab.
Ove Korsgaard analyserer det forestillede fællesskab, som et folk grundlæggende er, gennem så forskellige elementer som ordbogen, højskolebevægelsen, Kant, Grundtvig, kanon, fædrelandsbegrebet, kvinders stemmeret og Hitler, og der er både skarpt og tankevækkende.
