Denne digtsamling tager udgangspunkt i en vikarstilling som rengøringsassistent på et vilkårligt plejehjem. Da Anja Maria Hansen gik og gjorde rent på de små værelser og større fællesarealer, drømte hun om at blive plejer eller sosu-assistent. Hun var meget fascineret af den kyndige og kærlige pleje, som foregik på stedet. Hun fik chancen for at deltage i lettere pleje, og dette arbejde satte nogle dybe spor i hende, da det gik op for hende, hvor store krav det rent faktisk stillede til medarbejderne. I digtsamlingen finder vi mange barske scener, men vi kommer også rundt om beboernes begrænsede univers og eventuelle drømme om livet.
