(1)

Havets hemmelighed

lydbok og e-bok


Da en gruppe mænd pludselig råber op ved kysten, skynder Rebekka og Alvilde sig ned for at se, hvad der er sket. Til deres rædsel ser de mændene hive et opløst lig i land. Rebekka genkender straks den afdøde, men hvordan er han endt i vandet, og hvem står bag?

Tilbage på Elveløkken er Rebekka plaget af dystre tanker. De mystiske hændelser, der i den seneste tid har rystet gården, er kun blevet mere uhyggelige. Kan den dødes skæbne være forbundet med de mærkelige tegn og ulykker, der har kastet en skygge over hendes hjem? Og hvad gemmer Elveløkkens have på?

I Kristiania føler Tobias sig forrådt af Rebekka og kæmper med sin usikkerhed. Har hun virkelig valgt Ivar frem for ham, som Rigmor påstår? Selvom han tvivler på Rigmors motiver, er der noget, der nager ham – men hvorfor skulle Rigmor lyve? Midt i kaosset er lille Olette et uventet lyspunkt i Tobias’ liv, men han er lykkeligt uvidende om, hvilke konsekvenser den lille pige allerede har haft for ham …

'Havets hemmelighed' er tiende bind i Kaja Nylunds debutserie 'Rebekka'. Serien foregår i Nordnorge i 1880’erne, og med sin uimodståelige blanding af tab, jalousi, drama og stor kærlighed har den vundet læsernes hjerter over hele Norge.