(0)

Høsten i hus

E-bok


Nils Nilssons roman "Høsten i hus" fortæller om et ungt pars kamp for at få deres egen jord at dyrke. Én ting er at erhverve sig jorden, men at rydde den og gøre den klar til opdyrkning er også en stor udfordring i sig selv. Gennem alt den slid og de strabadser, livet byder dem, klynger de sig til hinanden og deres kærlighed, og det giver dem en styrke, der er uundværlig.

Nils Nilsson (1897-1980) var en svensk-dansk forfatter, der skrev på dansk. Som ung arbejdede han i en svensk kulmine, men i 1918 flyttede han til København og købte en cigarbutik på Vesterbro. Han debuterede som forfatter i 1931 med romanen "Mellem mørke mure", der handler om arbejdsløsheden i København i 1920’erne og starten af 1930’erne. Bogen blev fulgt op af en lang række romaner om arbejderklassens vilkår i samtiden. Nils Nilssons forfatterskab blev belønnet med flere legater herunder Sophus Michaëlis’ Legat og Herman Bangs Mindelegat.