Hunden i historien er ikke nogen almindelig hundebog. Den begynder i hundetidernes morgen og ender i går, og den handler både om hunden og dens mennesker.
Menneskets bedste medhjælp og ældste husdyr har været sammen med os i 12.000 år - mindst. Hunden har gjort hele udviklingen med fra stenalder til nutidens tekniske verden, og i årtusinder var den uundværlig for mennesket til livets opretholdelse. Den kom med på jagt for at finde, fange og nedlægge byttet, sammen med hyrderne holdt den styr på kvæg og får, og hjemme vogtede den hus og indbo mod ondskab og ildløs. Hunden delte sine menneskers liv i den grad, at den blev mere ven end husdyr.
I det gamle Ægypten var en af guderne en hund, vore egne stenalderforfædre kunne finde på at begrave en hund, som var den en høvding, og i mange samfund til forskellige tider fulgte hunden sin herre i døden. Ingen var alene i selskab med sin hund, og intet andet dyr fik som den symbolværdi og blev centrum for myte og sagn. Hundens vilkår gennem tiderne afspejler de samfund, den levede i.
