Find din nathue frem, ryst halmmadrassen og smid rotten væk!
For du skal i seng med Historiepodcasten! I denne uge ser vi nærmere på, hvordan og hvor man sov i gamle dage (= før industrialiseringen) - og det var ikke for sarte sjæle!
Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.
Cover illustration: Arthur Balitskii/Shutterstock
Marie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.
Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.
Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.