David er snart 16 år og bor sammen med sine to mødre. Hans mamma er astronaut, og nu er hun taget på rumrejse. Alle synes, det er utrolig sejt. Men David bliver mere og mere nervøs.
Om aftenen kan David ikke sove. Han ligger i sin seng og stirrer ud i mørket. Han tænker på sin mamma, der flyver et sted langt ude mellem stjernerne. Tankerne hvirvler gennem hans hoved. Tanker om alt det, der kan gå galt. Om rumskrot og meteorregn og systemfejl og defekte ilttanke og …
David bukker sig helt sammen og holder om sig selv. Han tænker på sin mors falske smil. "Intet nyt er godt nyt!"
Hvad er det for noget pis at sige?
