(0)

Jan og piraterne

e-bok


Pirater? Var det ikke noget, der hørte fortiden til? Jo, det skulle man tro, men ikke desto mindre bliver mesterdetektiven Jan pludselig involveret i en sag med pirater. Og selv om de ikke har hverken træben eller klap for øjet, er de mindst lige så hensynsløse som i gamle dage.

Splitte mine bramsejl, mon Jan ender med at gå planken ud?

Jan-bøgerne er skrevet af Knud Meister (1913-1989) og Carlo Andersen (1905-1970 ).

Knud Meister var uddannet journalist, og i løbet af sin mangeårige karriere nåede han at være tilknyttet en lang række dagblade og redaktioner, bl.a. Ekstra Bladet, Berlingske Aftenavis og Time Magazine.

Carlo Andersen var krimiforfatter og udgav i 1940‘erne en række velfortalte krimier for voksne.

Sammen formåede Meister og Andersen at skrive intet mindre end 81 Jan-bøger i perioden 1942-1964.