(0)

Kina i ti ord

E-bok


Yu Hua er en af verdens mest anerkendte forfattere, og også herhjemme har hans romaner fået en overstrømmende modtagelse.

I 'Kina i ti ord' er pennen hvæsset, for at give et særdeles skarpt indblik i det store land i midten – fra Kulturrevolutionen til i dag. Med indsigt, kløgt, masser af humor og ikke mindst mod skildrer Yu Hua 'det kinesiske mirakel' og dets konsekvenser.

Det er oplysende og tankevækkende læsning, som både introducerer til Yu Huas litterære forfatterskab, og som samtidig er en enestående indgang til forståelsen af det moderne Kina.

Om ‘Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod’:

"Den kinesiske mesterforfatters nye roman på dansk er ganske enkelt fremragende ... At Sidse Laugesens oversættelse er fremragende, gør ikke læseoplevelsen mindre. Tak til Klim for endnu en gang at introducere os til denne betydende, moderne kinesiske forfatter. Og fuld stjernehimmel til Yu Hua og denne bog."

******

Jyllands-Posten

Om ’At leve’:

"Grusomheden og armoden beskrives i klinisk skarp prosa ... 'At leve' har i dag status som en af Kinas mest populære samtidsromaner. Den fortjener også et stort dansk publikum."

*****

Berlingske

Om ‘Den syvende dag’:

Vi har stadig en del i vente af Yu Huas omfattende produktion. Men lad os se, om ikke forlaget Klim, der nu i formidabelt tempo har udgivet tre af hans romaner, har mere på tapetet. Og lad os håbe, at det igen er Sidse Laugesen, der oversætter direkte fra kinesisk.

For hendes oversættelse rummer den gru, den realisme og det vemod, som er bogens budskab. Men også den lyriske og humoristiske side af Yu Hua, som understreger, at det trods tragedier er værd at leve. Seks stjerner også til oversætteren."

******

Jyllands-Posten