Julia Butschkows lille tætte roman er skrevet i én lang sætning. Der sættes faktisk kun ét punktum i teksten - det på side 132! Den er en åndeløs monolog skrevet af en ung kvinde fra en hospitalsseng. Dér ligger hun indpakket i bandager efter et selvmordsforsøg, og Lunatia (som er navnet på en snegleart) er hendes forsøg på at komme overens med sit liv. Et opgør især med plejefaderen, som kom alt for tæt på den lille pige, men forunderligt nok drejer den ellers mørke tekst mod et stadigt lysere punkt, og kan vel næsten siges at have en happy end.

”LUNATIA er en åndeløst indtagende udgivelse, skrevet med så markant sprogligt overskud, at man trist sidder og betragter romanens eneste, afsluttende punktum.”

- Politiken