Karen Bramson er kendt for sine dramaer, der tager sit udgangspunkt i forholdet mellem kønnene, kultur og politik. Hun tager fat i tidens samfundsrelevante debatemner og gør dem nærværende i sine dramaer. "Lykke" handler om netop disse ting og tager sit udgangspunkt i maleren Willy Finne, hans hustru, Nina, og deres samliv, der er langt fra problemfrit...
Karen Bramson (1875-1936) var en dansk forfatter, hvis foretrukne genre var dramaet. Igennem denne kunstart gjorde Bramson en dyd ud af at komme med indlæg i den kvindepolitiske debat, som foregik omkring 1900-tallets start. Dette kom blandt andet til udtryk i nogle af hendes første dramaer, "Den unge Frue, Mands vilje" (1900) og "Mødre" (1901). Netop kønnene og forholdet mellem disse var et gennemgående tema i hendes forfatterskab, hvor også bland andet kultur, politik og kærlighed blev diskuteret. Bramson flyttede til Paris i 1914 og boede resten af sit liv i Frankrig, hvor hun også skrev og opførte sine dramaer.