(2)

Marko Pogacar, kode: 8-6-5-1

Lydbok


I denne nye sæson af Talmagi taler vært Annasophia med en række interessante gæster og gennemgår deres talmagi-kode.

Annasophia har i dette afsnit inviteret Marko Pogacar, psykoterapeut og grundlægger af Bodytalks, ind i studiet til at tale om talmagien. I afsnittets begyndelse kigger Annasophia nærmere på Markos talkode. Den kan blandt andet fortælle, at Markos grundenergi er et outsidertal. Det giver muligvis en forklaring på Markos projekt Bodytalks, og hvorfor Marko kan være så hård ved sig selv. Sammen taler de også om Markos instinktenergi, og hvorfor den ikke helt rammer hans frygt for at give for meget af sig selv. Til slut har Marko Pogacar også taget spørgsmål med, som Annasophia gennem talmagien skal forsøge at kaste lys på.

Talmagi

Din fødselsdato rummer en kode, der fortæller noget om, hvem du er.

Tallene 1-9 indeholder unikke budskaber og energier, og gennem dem kan du lære at forstå dig selv og din omverden på et dybere plan. Når vi kender os selv, har vi det bedre og kan træffe bedre valg. Og når vi har en større forståelse for os selv og andre, kan vi gøre verden til et bedre sted at være.

Annasophia Petri Holm (f. 1994) er uddannet TV- og medietilrettelægger fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX. Derudover er hun yogalærer, astrolog og numerolog. Annasophia står bag de to podcasts ”Det spirituelle hjørne” og ”Det astrologiske hjørne” samt bøgerne ”Alt det, vi ikke ser” og ”Talmagi”.