Kelvin Lindemann var en borgerligt orienteret forfatter, der fik sin debut midt i den brølende jazztid. Han beskrev sin generation af unge, velbeslåede mennesker, der var frigjorte og kyniske, fordi intet i tiden kaldte på dem, men under den blaserte tone aner man en alvor, som skulle blive aktualiseret under den tyske besættelse. Kelvin Lindemann udgav i 1943 Den kan vel Frihed bære, der under dække den svenske besættelse af Bornholm i 1658 behandler den tyske bessættelse. Bogen blev beslaglagt af besættelsesmagten samme år, og Lindemann måtte selv flygte til Sverige i 1944, efter en stikker havde forsøgt at skyde ham.

Denne etisk-nationale holdning fastholdt Lindemann efter krigen i en meget omfattende, ræsonnerende journalistik. I Min Rejse til Rusland og andre alvorlige Betragtninger fra 1949 er flere af disse artikler samlet.