Min søn

Bente bliver vækket en nat klokken 1. Politiet står uden for døren. Bentes søn er død. Han er dræbt i en trafikulykke. Bente og hendes mand har mange spørgsmål: Hvis skyld er det? Hvad sker der med ham, der har dræbt deres søn? Vi følger Bente og hendes familie i de tunge dage fra ulykken til begravelsen.

ANBEFALING FRA LÆSERUM

af Jette Willum Ravn, Roskilde Bibliotek

"Min søn" er en stærk fortælling om det at miste et barn. Bogen skildrer forløbet fra sorgen rammer til der atter kommer en form for mening med tilværelsen.

Store følelser som sorg, had og troen på gud, bliver behandlet på en fin måde. Der står meget mellem linjerne, som man tænker over efter endt læsning.

LEKTØRUDTALELSE

af Jytte Bræmer

Kate Royster er en ny forfatter i serien "Læseværkstedet". Hendes debut lever til fulde op til seriens sædvanlige standard. Indenfor den meget begrænsede ramme lykkes det forfatteren at give et nuanceret billede af de følelser, ægteparret Bente og Torben gennemlever, da de mister deres unge søn, Peter, ved en trafikulykke. Fornægtelse, vrede, hævntørst, sorg, tilgivelse, accept. Bogen indeholder så mange alment menneskelige temaer, at der er grundlag for mange diskussioner i en undervisningssituation på tværs af nationaliteter. Bogen henvender sig til såvel voksne læsesvage som til indvandrere i det nu meget formaliserede danskundervisningssystem. Den udkommer i gul serie, som er den næstsværeste i serien. Teksten er versopsat på siderne, og sammen med den store skrift giver det et åbent og lettilgængeligt indtryk. Der findes tilhørende lydbog.

Læseværkstedet tilbyder et stort udvalg af frilæsningsbøger til unge og voksne, der har svært ved at læse. Bøgerne er overskuelige, og emnerne er udvalgt, så de er relevante for målgruppen. Størstedelen af bøgerne er fiktion, andre er bibliografier, og nogle er inspireret af virkelige hændelser. Der findes opgaver til de fleste titler i serien.

Kate Royster er en dansk forfatter. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og tysk fra Københavns Universitet og arbejdede i mange år for Dansk Flygtningehjælp, før hun debuterede i 2004. Hun har blandt andet skrevet flere romaner, henvendt til unge og voksne med læsevanskeligheder, der skal have mulighed for inspirerende læseoplevelser.

Prøv 30 timer gratis

  • Les og lytt i dag
  • Ingen forpliktelser, si opp når du vil
Prøv gratis nå

Gjør hvert øyeblikk til et eventyr

  • Ha hundretusener av historier rett i lomma
  • Ingen forpliktelser, si opp når du vil
Prøv gratis nå
Smilende kvinne ser ut av et togvindu, bruker hodetelefoner og holder telefonen sin

Kom i gang med denne boken i dag for 0 kr

  • Få full tilgang til alle bøkene i appen i prøveperioden
  • Ingen forpliktelser, si opp når du vil
Prøv gratis nå
Mer enn 52 000 personer har gitt Nextory 5 stjerner på App Store og Google Play.