Stofferne er ved at blive en ny normal for unge mennesker, der ubekymret tager dem hver weekend. Stofferne er allevegne, nemme at få fat på, og misbruget er ofte usynligt for selv den nærmeste familie. Indtil det griber om sig. Og hvad gør man så?
Julius Mygind og Magnus Trampe Broch har prøvet det. De passede skole og venner, men kæmpede samtidig med et stigende weekendmisbrug af henholdsvis hash, MDMA og kokain.
I Mit barn tager ikke stoffer – jeg har spurgt … fortæller Julius, Magnus og deres mødre fra hver sin vinkel om den svære tid, hvor stofferne fyldte alt for meget for drengene. Om deres kamp for at blive fri af misbruget, om den angst og det tungsind, der fulgte med – og om at finde hjem til sig selv og lære at sige ”Nej tak.”
Mit barn tager ikke stoffer – jeg har spurgt … forholder sig helt konkret og uden tabuer til den virkelighed med stoffer, som alle unge og deres forældre står i i dag.