(1)

Nixonland del 6: Nixon i Kina

lydbok


D 21. februar 1972 indledte præsident Nixon et ugelangt besøg i det kommunistiske Kina. En historisk begivenhed der lagde kimen til, at de to stormagter kunne genoptage deres diplomatiske forbindelser efter 25 år.

Men hvorfor tog Nixon egentlig til Kina, og hvad fik han ud af sit besøg? Det er netop hvad dette afsnit af Nixonland skal handle om, når værterne Anders Agner også Lars Mathiasen sammen med deres gæst, journalist Mette Holm, tager på rundtur med Nixon i Kina.

Værter: Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen

Gæst: Mette Holm

Klip: Simone Nystrup-Larsen

Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

POTUS: Nixonland

POTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.

I denne særsæson af POTUS, som vi kalder for 'Nixonland' fortæller vi historien om Richard Nixon. Hans vej mod toppen, hans tid i embedet, der var præget af den raserende krig i Vietnam og ikke mindst kulminationen på hans tid i embedet, der endte dramatisk med Watergateskandalen og Nixons fratrædelse.

Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.

Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.