"Nonnen og andre dyrefortællinger" er en samling spændende og underholdende historier om forskellige insektarter. Her bliver læseren klogere på det vandrende blad, oliebillen, skumcikaden og blomsterfluen i 12 finurlige fortællinger.
Hver fortælling indledes med en kort faktaboks om det insekt, som historien handler om.
Tag dine børn med på en rejse ud i naturen med "Nonnen og andre dyrefortællinger" og gå på opdagelse i dyrenes verden lige inden sengetid – små dramatiske eventyr om dyrenes liv til vands, til lands og i luften.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Ingvald Lieberkind (1897-1972), dansk forfatter og zoolog. Kendt for sin lidenskab for dyrenes verden, og han indledte zoologstudiet straks efter studentereksamen. Det førte til adskillige års studier og samtidig en række bogudgivelser med netop dyrenes verden i fokus. Lieberkinds udgivelser spændte bredt, og bestod af alt lige fra børnebogen "Torsken og andre fortællinger" (1937) til det store populærvidenskabelige værk "Dyrenes verden 1-12" (1937-1939).