Bogens samtaler fandt sted over forskellige perioder, dels på Samsø, dels i Provence. Formålet med samlerne var at få Thorkild Hansen til at fortælle om sit liv, om baggrunden for sine bøger og om sin holdning til tidens hovedspørgsmål, – i alle tilfælde oplysninger, der ikke er at finde andre steder.
Alle spørgsmål skulle være tilladt, også de ubehagelige; ingen områder skulle være fredet, heller ikke de private.
Det var aftalen. Spørgsmål og svar bringes i bogen uforkortet.
Thorkild Hansen (1927-89), der også arbejdede som journalist, er som forfatter især kendt – og berygtet – for sine dokumentarromaner om historiske antihelte såsom Jens Munk og Carsten Niehbur og sine fremlægninger af den tabuiserede danske slavehistorie. Med stor patos, en forkærlighed for egne langt syd eller nord for de danske og dramatisk vinklede autentiske skriftstykker, fx dagbøger, adskiller hans litteratur sig fra 1960'ernes og 70'ernes modernistiske og samfundskritiske ditto. Den episk anlagte og biografisk udfordrende dokumentarroman slører grænsen mellem litteratur og virkelighed og har gjort Thorkild Hansen til en udskældt figur i historiske kredse. Og en særdeles populær og prisbelønnet forfatter i de skønlitterære.
Thorkild Hansen dyrkede reportagen og dagbogen som dokumentarisk baggrundsmateriale for en stor fortælling. Søforhør er karakteriseret ved at være både en billedbog og et interview, hvor Thorkild Hansen interviewer sig selv som mand, rejsende og forfatter og således skaber et krydsfelt mellem det fiktive og non-fiktive. Heraf opstår en særegen form for selviscenesættelse, der er med til at gøre dagbog til roman, det levede liv til litterært værk – og selvet til en digterisk konstruktion snarere end en færdig kerne. Søforhør er et værk, der lægger op til ikke blot at blive læst for det, det umiddelbart siger, men i lige så høj grad for det, det ikke siger.