Denne bog er et subjektivt indlæg i den uddannelsespolitik, der udspiller sig i disse år. Og jeg vil gøre mig til noget så politisk ukorrekt i nyliberale kredse som smagsdommer.
Vækstparadigmet er en opfindelse, som kapitalisterne er lykkedes med at ophøje til lov.
Det nødvendiges politik er en diskurs, den tidligere finansminister Corydon lykkedes med at indføre, som var der tale om en naturvidenskabelig, aksiomatisk, eviggyldig sandhed.
Kriser kommer og går. Det beretter historiebøgerne om. Det eneste, vi lærer af historien, er, at vi intet lærer af historien, pointerer den tyske filosof Hegel (1770 – 1831). Er det godt? Det er også systemtænkeren Hegel, der siger, at hvis mennesket ikke passer til systemet – så bliver det værst for mennesket. Det ser ud til at være tilfældet. Men sådan behøver det ikke være.
