Midtvejs i 1970’erne, et sted i Østjylland: Den idylliske by Stenbo putter sig med Dannebrog smukt veajende over velpassede haver i den blide ådal med frodige landskaber og kuperede marker, så langt øjet rækker.
Men et jordskredsvalg sætter politiske brydninger i gang; stridbare indbyggere vil ikke finde sig i alting, samfundet er umærkeligt i færd med at ændre sig. Arbejdsmanden Harry flirter med skattenægterbevægelsen, advokaten fifler med ejendomsopkøbene, Martinsen, der er skatteinspektør, plager de lokale håndværkere, og den blide og kønne Lilly kæmper en svær kamp mod lærerens tilnærmelser. Og midt i det, der på overfladen ligner en idyl, er der en, der lægger noget om halsen på den lokale rentier Christian Degn - og strammer til.
Stenbo er et kærligt krasbørstigt portræt af den danske folkesjæl, dengang den stadig fandtes. Begivenhederne er ikke kun hverdagshistorie, det er også et stykke danmarkshistorie, som tegner et næsten troskyldigt billede af livet i Danmark, et satirisk billede fra dengang et folkeligt oprør truede med for alvor at lægge arm med magtens kræfter.
Stenbo er blevet opfattet som Simonsens parallel til Hans Fallada: Lille mand, hvad nu? Tiden er dog en anden, problematikken er anderledes; men det handler alligevel om den lille mand, der let kan blive klemt af sjusk, fusk og opportunisme.
